Hovedmenu
Vær sikker på golfbanen

Vær sikker på golfbanen

Af d. 3. feb, 2019 i Artikler | Ingen kommentarer

Som golf bliver en mere og mere populær sport, kommer der også mere trængsel på banerne. Dette er rigtig godt for golf som sport på både amatør- og professionelt plan, men det kan også betyde at spillet lidt mister sit tempo, hvis man konstant skal vente på at komme til det næste hul.

Desuden sætter det endnu mere fokus på sikkerheden, når man spiller golf. Det gør ganske enkelt bare ond at få en golfbold i hovedet, og så gør det ikke nogen forskel, hvor mange spillere, der var på banen den dag.

Husk sikkerheden når du skyder

En af de vigtigste sikkerhedsregler er at forholde sig rolig, så længe man spiller golf. Det er på igen måde en dårlig ting at lade sig rive med af spillet, men råb og skrig hører ikke til på en golfbane. Så er det ligegyldigt hvor frustreret man bliver. Dette er især vigtigt at skrive sig bag øret som nybegynder, da mange ofte kommer fra andre sportsgrene, hvor højlydt kampgejst er mere accepteret. Dertil kommer det, at golf er en sport, der handler om koncentration, og du kan altså ikke holde koncentrationen, mens du bander og svovler af bolden.

Mange af de mest gængse sikkerhedsregler derudover giver ganske udmærket mening. Sørg blandt andet for, at der ikke står nogen omkring dig, når du skyder. En golfkølle kan få utroligt meget fart på i kyndige hænder, og kan dermed slå en hel del tænder ud. Derfor er det afgørende, at du fortæller dine medspillere, hvornår du skyder.

Derudover er det vigtigt, at du husker at advare folk, hvis der er bare den mindste smule risiko for, at du kunne ramme dem. Hvis din bold har en farlig bane, er det vedtaget at du skal råbe ”fore” så højt du kan, for dermed at advare om den indkommende bold.

Vis respekt med den rette etikette

Golf er en sport med streng etikette og en del uskrevne regler. Disse er både sikkerhedsmæssige og ordensmæssige, så der forhåbentlig sikres god ro og orden på golfbanen, ligegyldigt hvor mange spillere der er. Særligt for nybegyndere kan dette være svært, og det er derfor anbefalelsesværdigt at melde sig ind i en klub, hvor mere erfarne spillere kan tage en under vingen og lære en de mest basale regler, skrevne som uskrevne.

Et lille udpluk ville være:

  • Snak ikke, når andre skal slå
  • Reparer alle mærker, du kommer til at lave i greenen
  • Læn dig ikke op ad din køller

Der er mange flere, men med en smule øvelse kan du blive både en sikker, god og respektfuld golfspiller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rettigheder til alle billeder og tekster er forbeholdt Meregolf.dk. Ingen af delene må benyttes uden forudgående aftale med ejeren af hjemmesiden.